Angst KAN helbredes
Først og fremmest: Tag en dyb indånding. Du er helt normal og mange oplever problemer med at håndtere angst før eller siden. En af de vigtigste landvindinger inden for hjerneforskningen er forståelsen af at du kan træne og dermed ændre din hjernes ”software” gennem hele livet – vi kalder det neuroplasticitet. Derfor kan du ved at træne hjernen få din angst under kontrol!
Symptomer
Der findes forskellige typer af angst, f.eks. generaliseret angst, social angst, præstationsangst mm. På trods af de forskellige typer vil symptomerne ofte minde om hinanden og vil komme til udtryk fysisk, psykisk eller adfærdsmæssigt. Klik på en af de 3 nedenstående kategorier for at læse mere om de typiske symptomer ved angst.
Fysiske symptomer:
- Hjertebanken: Hurtigere eller mere kraftfuld hjerterytme.
- Sveden: Overdreven svedtendens, især i hænder og på fødder.
- Rysten: Skælvende hænder eller krop.
- Muskelsmerter: Spændinger eller smerter i musklerne.
- Åndedrætsbesvær: Følelse af at have svært ved at trække vejret.
- Kvalme: Ubehag i maven eller kvalme.
- Svimmelhed: Følelse af svimmelhed eller ustabilitet.
Psykiske symptomer:
- Bekymringer: Overdreven bekymring om fremtiden oh/eller dagligdags situationer.
- Frygt: Intens frygt for bestemte situationer eller ting.
- Koncentrationsbesvær: Vanskeligheder med at fokusere eller træffe beslutninger.
- Irritabilitet: Øget irritabilitet eller frustration.
- Social tilbagetrækning: Undgåelse af sociale situationer eller kontakt med andre.
- Negative tanker: Selvkritiske eller katastrofale tanker.
Adfærdsmæssige symptomer på angst:
- Undgåelse: Undgåelse af bestemte situationer, steder eller mennesker, som kan udløse angst. Dette kan for eksempel være at undgå sociale situationer, offentlige steder eller arbejde.
- Hyperaktivitet eller rastløshed: Fysisk uro, hvor du føler behov for at bevæge dig konstant, f.eks. ved at trække på fingrene, hoppe op og ned eller have svært ved at sidde stille.
- Overdreven søgen efter sikkerhed: Konstant søgen efter bekræftelse på, eller forsikring fra andre for, at alt er i orden. Dette kan indebære gentagne spørgsmål om noget, der tidligere er blevet diskuteret.
- Flugtreaktion: Akut behov for at flygte fra en situation, som du finder truende, selvom den ikke nødvendigvis er farlig. Dette kan involvere at forlade et rum, en begivenhed eller at ændre planer hurtigt.
- Aggressivitet eller irritabilitet: Tydelig irritation eller aggression, især hvis du føler dig presset eller ude af kontrol. Du kan være ”kort for hoved” og reagere uforholdsmæssigt på små udfordringer.
- Social tilbagetrækning: Trang til social isolation – du omgås simpelt hen færre og færre mennesker og befinder dig det meste af døgnet i dit eget selskab. Dette kan være en konsekvens af frygten for at blive bedømt, kritiseret eller ikke at kunne håndtere en social situation.
- Koncentrationsbesvær: Svært ved at fokusere på opgaver eller at holde tankerne på et bestemt emne. Dette kan vise sig som uopmærksomhed eller glemsomhed i daglige aktiviteter.
- Gentagende eller ritualiserede handlinger: Tvangsmæssige adfærdsmønstre, såsom at vaske hænderne gentagne gange eller udføre visse handlinger flere gange. I forsøget på at mindske angstfølelsen.
Der kan være flere relevant symptomer alt efter hvilken type angst du oplever.
Hvordan jeg hjælper dig
Angst er en kompleks reaktion. Derfor tilbyder jeg et helhedsorienteret og individuelt tilpasset forløb, hvor behandlingen af angsten inddrager flere forskellige vinkler og metoder. Vælg mellem sessioner online eller ved fysisk fremmøde eller en kombination. Du vil hurtigt og varigt få kontrollen tilbage og opleve det liv som du ønsker dig. Mange oplever en lettelse allerede efter første session.
I forløbet vil du opleve en vekselvirkning mellem;
- undersøgende og forløsende psykoterapeutisk samtale
- mentaltræningsøvelser som beroliger sindet
- åndedrætsøvelser som beroliger krop og sind
- personligt designede meditationsøvelser som træner hjernen og beroliger krop og sind
- relevant undervisning (psykoedukation) som understøtter din forståelse af, hvordan krop, hjerne og sind fungerer og hvordan et angstfrit liv etableres.
For at opnå størst mulig effekt får du et individuelt tilpasset forløb som udarbejdes på baggrund af vores indledende session. Her vil hovedfokus være på at få udfoldet og belyst din baggrund og problemstilling.
klik på nedenstående for mere info om behandlingsforløbet
Gennem angstbehandlingsforløbet arbejder vi konkret med at:
- Opbygge en forståelse af hvad angst er, hvordan den er blevet en begrænsende del af dit system og hvad der skal til for at få kontrol over den.
- Tillære og træne effektive metoder til at tage kontrol over angsten, således at den indre ”alarmklokke” slukkes og dine mentale og kropslige symptomer forsvinder eller kraftigt reduceres og erstattes af ro.
- Finde frem til og bearbejde de triggerpunkter som har fremprovokeret angsten og dermed fjerne roden til potentielt fremtidige angstoplevelser.
- Lære at præcisere og fokusere på dét du ønsker dig af fremtiden og dét som er vigtigt for dig (angsten har indtil nu lært din hjerne at fokusere på det du gerne vil undgå)
- Foretage et generelt ”serviceeftersyn” af dit liv og dine relationer for at understøtte et liv uden generende angst.
Hvor lang tid tager det?
Det afhænger meget af problematikken, dine ønsker for forløbet og ikke mindst din indsats i forhold til de øvelser du skal træne for at opbygge ny kompetence til at håndtere angsten. Mange oplever mærkbar forandring og føler sig klar til at afslutte efter 5-6 sessioner.
Jeg anbefaler at vi, når forløbet afsluttes, aftaler 2-3 kortere opfølgningssessioner for at sikre effekten fremadrettet.
Relationen og din indsats er afgørende!
Dynamikken mellem dig og mig er en stor del af opskriften på et succesfuldt forløb. Du vil opleve at jeg inviterer til åbenhed, tillid, engagement, empati, nærvær og ligeværd.
Din indsats i forløbet er lige så vigtig. Motivation og prioritering af at arbejde med de øvelser, som er en del af forløbet vil være afgørende for et succesfuldt forløb.
Du kan betragte mig som en lygtebærer – jeg lyser vejen op for dig, du vælger at gå den og med min hånd i ryggen, hele vejen. Sagt på en anden måde: Jeg tager ansvaret for processen, du tager ansvaret for indsatsen.
Vil du vide mere og er du klar til hjælp?
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående beskrivelse af angst, så kontakt mig nu. Ingen har fortjent at lide af angst – heller ikke du. Skriv kort om hvordan du er udfordret, og hvilket telefonnummer jeg kan kontakte dig på, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt. Eller ring nu på 30301431.